Panamakanalen

Læs historien, se livestream, Find krydstogt og meget mere

Hvor ligger panamakanalen?

Panamakanalen ligger i det latinamerikanske land Panama. Kanalen er menneskeskabt og anses som et af den moderne tids syv verdens vidundere. Den er intet mindre end et arkitektonisk mesterstykke, der blev påbegyndt af franskmændene og afsluttet af USA.

 Kanalen løber mellem Colón ved den Mexicanske Golf og Panama City ved Stillehavet. Den fører gennem det betagende centralamerikanske landskabs frodige tropeklima med rigt dyre- og planteliv, og på stillehavssiden kulminerer kanalen med Panama Citys flotte skyline. 

Størrelsen på kanalen

Panamakanalen er en slusekanal for havgående skibe, der fører gennem det lille Centralamerikanske land Panama. Kanalen har en længde på 82 km og blev åbnet for skibstrafik tilbage i 1914. Frem til ombygningen af kanalen fra 2009-2016 kunne skibe med en længde på maksimalt 294 meter, en bredde på 32 meter og en dybde på 12 meter passere gennem kanalen. Efter ombygningen blev der åbnet op for større skibe med en længde på op til 366 meter, en bredde på 49 meter og en dybde på 15 meter.

I 2019 blev skibsbredden imidlertid justeret opad, således at der i dag kan passere skibe med en bredde på op til 51 meter. Kanalmyndighederne tillader derudover skibe på op til 369 meters længde på sag-til-sag basis.

Panamax-skib

For at udnytte kanalen bedst muligt, bygger rederierne skibe, ud fra de dimensioner der kan passerer i kanalen.
Disse skibe kaldes Panamax-skibe. Betegnelsen Post-Panamax-skibe, benyttes til de skibe som er for store til at kunne passere igennem kanalen.

Panamakanalen kan maksimalt håndtere skibe i følgende dimensioner:
Længde: 294,1 meter
Bredde: 32,3 meter
Dybde: 12,4 meter

Facts om kanalen

Hvem byggede Panamakanalen?

Efter den franske succes med oprettelsen af Suez-kanalen var tiltroen til, at franskmændene igen ville kunne forbinde to verdenshav med hinanden stor. Det var således Ferdinand de Lesseps, ingeniøren bag Suez-kanalen, der blev kontaktet, og byggeriet blev igangsat i 1880. Tekniske problemer og en høj dødelighed under arbejdet satte dog en stopper for projektet.

Det var den amerikanske præsident Theodore Roosevelt, der i sidste ende gav ordre til at fuldføre byggeriet af kanalen. Det anslås, at i alt ca. 25.000 arbejdere døde under arbejdet med at bygge kanalen – over 5000 af disse under den amerikansk ledede del af byggeriet.

Hvilke hav binder Panamakanalen sammen?

Panamakanalen blev bygget i tidsrummet mellem 1880 og 1914. Visionen med byggeriet var, at der skulle skabes en ny transportvej mellem Atlanterhavet og Stillehavet. Før kanalen blev en realitet, var den eneste måde at komme fra Atlanterhavet til Stillehavet og omvendt nemlig via Cap Horn, som er den sydligste spids af det sydamerikanske kontinent.

Gennem oprettelsen af Panamakanalen blev behovet for søfart omkring Cap Horn reduceret ganske betragteligt, og Panamakanalen er stadig den dag i dag den sikreste og den hurtigste rute for størstedelen af søtransporten fra Atlanterhavet til Stillehavet og omvendt.

Hvor lang er Panamakanalen?

Panamakanalens totallængde (dvs. afstanden målt fra Colón ved Atlanterhavet og til Panama City ved Stillehavet) er 82 km. Når det tages i betragtning, at man på den alternative rute omkring det sydamerikanske kontinent må sejle fra nord for Ækvatoren og næsten hele vejen ned til Antarktis og retur, må sejlruten via Panamakanalen uden tvivl siges at være den hurtigste for slet ikke at tale om det sikreste og mest praktiske rute mellem de to have.

 Af samme grund er sejlads på Panamakanalen også langt fra gratis. Når skibene passerer gennem kanalen, får de en specialtrænet lods om bord, som er ansvarlig for sejladsen. Og sejlturen koster ca. det samme, som det koster i brændstofforbrug at passere via Kap Horn.

Hvem ejer Panamakanalen?

Panamakanalen er intet mindre end et menneskeskabt vidunder, der forbinder Stillehavet med Atlanterhavet og dermed er essentiel for søfarten og transporten af varer i hele verden.

Indledningsvis blev kanalen ejet af USA. En række protester imod den amerikanske tilstedeværelse førte dog til, at præsidenterne for Panama og USA (Carter og Torrijos) i 1977 underskrev en traktat, der skulle sikre kanalens neutralitet og give Panama fuld kontrol med kanalen efter 25 år. Den fulde kontrol med kanalen blev opnået ved udgangen af 1999.

Panamakanalen administreres i dag af Panama Canal Authority og er stadig den dag i dag centrum for verdenshandel og internationale relationer. 

Hvor gammel er Panamakanalen?

Visionen bag en kanal, der forbandt Atlanterhavet og Stillehavet, startede længe før Panama blev udvalgt som lokation og byggeriet sat i gang. Selve konceptet med Panamakanalen daterer således helt tilbage til 1600-tallet. Alligevel skulle der gå helt frem til 1880, inden byggeriet af kanalen blev en realitet. En af årsagerne hertil var, at Columbia, der gennem tiderne ejede området, der i dag er Panama, ikke var interesseret i byggeriet af kanalen.

Dette førte til en amerikansk støttet løsrivelse af Panama fra Columbia, og det var ligeledes USA, der færdiggjorde byggeriet af kanalen, der kulminerede i 1914.

Hvor ligger Panamakanalen?

Panamakanalen ligger i det latinamerikanske land Panama. Kanalen er menneskeskabt og anses som et af den moderne tids syv verdens vidundere. Den er intet mindre end et arkitektonisk mesterstykke, der blev påbegyndt af franskmændene og afsluttet af USA.

Kanalen løber mellem Colón ved den Mexicanske Golf og Panama City ved Stillehavet. Den fører gennem det betagende centralamerikanske landskabs frodige tropeklima med rigt dyre- og planteliv, og på stillehavssiden kulminerer kanalen med Panama Citys flotte skyline.